|
Skift din lyskilde ud til LED – det er billigere end du tror!
Neon, lysrør eller dioder? Valget er dit! Det er aldrig for sent at vælge om - men det kan være dyrt at lade være! Kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan du kan spare penge ved at bygge energislugende skilte om til miljøvenlige skilte.
Én gang neon behøver ikke at betyde altid neon. Neonrørene i eksisterende lysskilte kan med fordel udskiftes til dioder. Herved kan man skære ca. 90 procent af elregningen og samtidig spare CO2. Vedligeholdelsesomkostningerne rasler også nedad, da dioder holder ca. tre gange så lang tid som neonrør. En yderst interessant win-win situation.
Når et neonskilt trænger til at blive pumpet om, typisk efter ca. 20.000 brændtimer, anbefaler vi en udskiftning til dioder. Det kræver en mindre investering, men omkostningen er tjent hjem indenfor en overskuelig årrække, i nogle tilfælde allerede det første år. Derefter er det ren fortjeneste – både økonomisk og for miljøet. I visse tilfælde kan det også betale sig at udskifte lysrør til dioder. Hvornår skal du have skiftet din lyskilde?
Ved ombygningen fra neonanlæg til diodeanlæg, anvender vi så vidt muligt de eksisterende kabler, og de nye diode-enheder placeres i de eksisterende bogstaver. Der er altså ikke tale om en stor ombygningsfase med huller i muren eller unødvendigt ressourcespild.
Tøv ikke med at få lavet en konsekvensberegning hos os – det koster ikke noget at spørge.
Læs mere om Udskiftning fra Neon til LED ...
|